Christianshavns Idræts-klub 60 år

69 kr.

Ikke på lager

Christianshavns Idræts-klub 60 år


Det hele startede som en idé på Christianshavns Store Volds legeplads, hvor en række diskussioner mellem syv lokale ”kondiløbere” – Kaj Strømsted, Aksel Petersen, Aksel Michaelsen, Carl Jensen, Poul Mortensen, Ejler Christoffersen og “lange” Tom – en sommeraften 1921 ledte til, at en boldklub stiftes 1. oktober 1921. Initiativtager var Carl Jensen og Axel Michaelsen. Man stiftede sig som en idrætsklub, så man kunne tage flere idrætsgrene ind efter behov. Samuel Nielsen vælges til første formand – “lange” Tom som første kasserer. Mange af de første var medlem af Blå Kors, så den lokale præst og Afholdsbevægelsen Blå Kors donerer klubbens første fodbold – læder med snøre. Man lægger ud med at spille mellem træerne på Christianshavns Vold – men fra foråret 1922 får man fast spilleplads bag brandstationen på Kløvermarken (på hjørnet af Kløvermarksvej og vejen ned til nyttehaverne) med fast bane nærmest jernbanen, men omklædningen skete i det fri. Holdopstillingen i første kamp var Svend Svendsen – Ejner Sørensen – Carl Poulsen – Einar Nielsen – Otto Hamborg – Kaj Petersen – Robert Petersen – Wilhelm Hansen – Chr. Zangger – Peter Jensen – Benny Berg. De første man spillede mod i 1921 var Rosenborg, Virginia, Sylvia, Brønshøj og T.I.F.

Slår sig i 1926 sammen med Christianshavns Boldklub.

Vægt 200 g
Årstal

Antal sider

Tilstand