Væddeløber – Matti Breschel

69 kr.

Ikke på lager

Væddeløber – Matti Breschel


Væddeløber – Matti Breschel – er Matti Breschels hæsblæsende og humoristiske historie om at gå fra at være en drengerøv med fart i benene til at blive en af verdens bedste cykelryttere og køre for nogle af cykelsportens allerstørste hold. Han vandt flere VM-medaljer og løb, kørte med helt fremme i klassikere og først over målstregen på en Grand Tour-etape. I 15 år levede han på landevejene som en del af det professionelle felt med masser af succes, lige så mange skuffelser, slemme styrt og sjove stunder i og af sadlen. Hans fortælling er et vildt ridt fyldt med blod, sved, tårer, sammenbidte tænder af smerte og et skævt smil på læberne.

I VÆDDELØBER skriver Matti Breschel åbenhjertigt om det specielle forhold til sin far, der hjalp ham med at realisere en barnedrøm om at blive cykelsportsstjerne, men nogle gange så meget, at døre blev smadret eller de kom op at slås. Det er ikke kun en personlig beretning om cykellivet oplevet indefra, det er også en kærlighedserklæring til sporten på godt og ondt – til regnvåde dage i et forblæst Flandern, til fortidens helte, til gear og lir og til det omrejsende cykelcirkus og alle dets røverhistorier.


Matti Breschel er en forhenværende dansk cykelrytter, der var professionel fra 2004 til 2019. I sin karriere vandt han bl.a. DM på landevej (linjeløb) i 2009 og etapeløbet Luxembourg Rundt i 2014.

Matti Breschel opnåede i 2004 en sjetteplads ved VM i landevejscykling for ryttere under 23 år. Året efter skiftede den talentfulde rytter fra det mindre Team PH til Bjarne Riis’ CSC-hold (senere: Team Saxo Bank).

Matti Breschel fik sit gennembrud som seniorrytter i 2008, hvor han vandt bronze ved VM i landevejscykling og desuden vandt en etape i Vuelta a España. I 2009 sejrede han i DM på landevej og fik ligeledes etapesejre i både Luxembourg Rundt og Schweiz Rundt. Året efter opnåede Matti Breschel en sølvmedalje ved VM i landevejscykling. I 2011 blev han en del af det hollandske hold Rabobank og opnåede året efter en tredjeplads i endagsløbet Gent-Wevelgem.

Et af karrierens bedste resultater opnåede Matti Breschel, da han i 2014 endte som samlet vinder af Luxembourg Rundt, ligesom han blev nummer et i pointkonkurrencen. Undervejs i løbet vandt han to etaper.

Vægt 450 g
Årstal

Tilstand

Person

Antal sider