Alex Ferguson – My Autobiography

Fodboldmagasinets tredje boganmeldelse er på banen med refleksioner over Sir Alex Fergusons nyeste bog.

Alex Ferguson: My autobiography – 2,5 stjerner ud af 5 mulige.

Der burde være potentiale til at spille hele pladen fuld med 5 stjerner, men den nu forhenværende Manchester United-manager leverer en tynd bog, der aldrig ville have været på Fergusons holdkort, hvis den var en fodboldspiller.

Fortællelysten er ganske vist stor, og den bliver serveret med hans karakteristiske skotske humor. Udfordringen er bare, at der kommer meget lidt nyt frem. De saftige episoder omkring Wayne Rooneys ønske om at forlade United er i forvejen rigt dokumenteret i de engelske medier, og Ferguson formår sjældent at gå et stik dybere.

Måske fordi der ikke er mere at fortælle, eller fordi han som manager gennem 26 på Old Trafford har en klippefast loyalitet over for Manchester United. Derfor serverer han eksempelvis også kun rosende vendinger om Ryan Giggs, der bliver prist for sin træningsflid, intelligens og karakter. Det efterlader læseren med spørgsmålet: Hvorfor knaldede Giggs så sin brors kone? Det reflekterer Ferguson sjovt nok ikke over.

Han er ellers ikke bleg for at kritisere. Rafael Benitez får drøje hug med på vejen, men som med så meget andet i bogen, så er det baseret på Fergusons egne meninger. De interessante indblik i kulisserne er der kun få af.

Bevares bogen er udmærket underholdning, og den er hurtigt læst. Men det kunne have været så meget bedre. I øvrigt er der masser af faktuelle fejl i bogen. En brite har ligefrem fået sine penge refunderet, fordi han klagede til forlaget.

Jeg havde stor fornøjelse af at læse første bind af Alex Fergusons liv og meritter, der blev udgivet i 2000. Det var en suveræn bog, som var dygtigt skrevet af Hugh McIlvanney. Det kan man ikke sige om Paul Haywards arbejde med del 2 af Fergusons fodboldliv.

Derfor bliver det kun til 2,5 stjerner ud af 5 mulige herfra. Man skal virkelig være en stor United-tilhænger for at få gavn af bogen.